Afmærkning af parkeringsbåse: mål, materialer og hvornår striberne skal fornyes

Hvornår skal striberne fornyes?

Der findes ikke et interval, der passer på alle pladser, fordi slid er det eneste, der reelt afgør det. En p-plads foran et kontor, hvor bilerne holder stille otte timer ad gangen, slider langt mindre end en plads ved en dagligvarebutik, hvor de samme båse bruges tyve gange om dagen. Til gengæld er der nogle tegn, der er de samme alle steder.

• Striberne er blevet grå frem for hvide, eller de er brudt op i pletter, hvor bilerne kører ind
• Bilerne begynder at holde skævt, fordi føreren gætter frem for at se
• Antallet af parkerede biler er faldet uden at antallet af brugere er det, hvilket næsten altid betyder, at hver bil optager mere plads end tiltænkt
• Symboler og tekst kan ikke længere læses, for eksempel på handicappladser eller reserverede pladser
• Der har været asfaltarbejde, hvor en del af pladsen har fået ny belægning

Det sidste punkt er værd at holde øje med. Bliver et felt asfalteret om, forsvinder afmærkningen på netop det felt, og resten af pladsen bliver hurtigt inkonsekvent at bruge.

Mål på en parkeringsbås

Målene afhænger af, hvordan båsene ligger i forhold til kørebanen. Skrå båse fylder mindre i bredden og kræver mindre manøvreplads, men de giver færre pladser pr. meter end vinkelrette. Det er den afvejning, der som regel afgør layoutet.

Ligger båsene i den smalle ende af intervallet, bliver pladsen tættere udnyttet, men den bliver også sværere at bruge for varevogne og for biler med børnesæder, hvor døren skal åbnes helt. På pladser med meget udskiftning giver de brede båse færre skrammer og færre klager.

Handicappladser: her er der krav

Handicappladser er det sted på en parkeringsplads, hvor målene ikke er en anbefaling. En plads til almindelig personbil skal være mindst 3,5 meter bred og 5,0 meter lang, og bredden er der, fordi der skal være plads til at komme ud i siden.

Ligger to pladser ved siden af hinanden, kan de dele en fælleszone på 1 meter mellem sig, så hver plads bliver 2,5 meter plus den fælles zone. Zonen skal afmærkes, ellers bliver den brugt til at parkere i.

Underlaget skal desuden være fast, jævnt og skridsikkert, og pladsen skal ligge så tæt på indgangen som muligt. Antallet af handicappladser ved en bygning følger bygningsreglementet, når bygningen har offentlig adgang, og kommunens lokalplan kan stille yderligere krav. Er I i tvivl om, hvor mange I skal have, er det kommunen, der har svaret, ikke entreprenøren.

Materialer: underlaget bestemmer valget

Det er her, de fleste opstribninger afgøres, og det er også her, forskellen på et tilbud og et andet som regel ligger, uden at det altid fremgår.

Den vigtigste pointe er, at termoplast kræver et underlag, den kan brænde sig fast i. På beton og belægningssten binder den ikke på samme måde, og derfor er vejmaling som regel det rigtige valg dér, selvom holdbarheden er kortere. Vælges materialet efter pris frem for efter underlag, ender det med striber, der slipper i flager, og så skal hele fladen renses, før der kan lægges nyt.

Indendørs, i en p-kælder eller en lagerhal, er afmærkningen en del af gulvet frem for noget der lægges ovenpå. Skal gulvet alligevel behandles, er det billigere at tage afmærkningen i samme omgang. Se mere om epoxygulve.

Vejret afgør, hvornår der kan stribes

Opstribning udendørs kræver en tør flade. Er asfalten fugtig, binder materialet ikke, og striben slipper, ofte allerede den første vinter. Det er også grunden til, at en opstribning kan blive udskudt med kort varsel, selvom alt andet var planlagt.

Temperaturen har samme betydning. I kolde perioder køler termoplasten for hurtigt, og vejmaling tørrer for langsomt. Sæsonen ligger derfor i den lune del af året, og det er værd at planlægge efter, hvis pladsen skal være klar til et bestemt tidspunkt.

Duggede morgener tæller også med. En flade kan se tør ud og stadig have fugt i overfladen, og derfor starter arbejdet sjældent tidligt om morgenen i efteråret.

Sådan planlægger I en opstribning

1. Gennemgang af pladsen. Vi ser på underlag, tilstand og den eksisterende afmærkning, og finder ud af, om der skal stribes op efter det gamle layout eller laves et nyt.
2. Layout og antal. Skal pladsen ændres, tegnes båsene op efter, hvad der reelt kan lade sig gøre inden for arealet. Det er her, man opdager, om der er plads til flere båse end i dag.
3. Afklaring af det, der er krav. Handicappladser, brandveje og eventuelle ladestandere placeres først, fordi de binder resten af layoutet.
4. Plan for afspærring. Fladen skal være tom, mens der arbejdes, og materialet skal hærde bagefter. På større pladser deles arbejdet i etaper, så en del af pladsen kan bruges hele tiden.
5. Rengøring af fladen. Snavs, olie og løse partikler fjernes, ellers lægges striben oven på noget, der senere slipper.
6. Opmåling og udsætning. Båsene måles op og markeres, før der lægges materiale. Det er det trin, der afgør, om striberne står lige, når man ser ned ad rækken.
7. Opstribning og hærdning. Materialet lægges, og fladen holdes fri, indtil det er hærdet.

Bemærk trin fire. Den del, der oftest driller på en plads i drift, er ikke selve arbejdet, men at få fladen tom. Det er værd at aftale med beboere eller medarbejdere flere dage i forvejen frem for dagen før.

Mere end båse

De fleste opgaver rummer andet end selve båsene, og det er som regel dét, der gør pladsen forståelig at bruge.

• Pile og kørselsretning, som forhindrer at bilister mødes i en smal kørevej
• Tekst i banen, for eksempel reserverede pladser, gæsteparkering eller firmanavne
• Symboler, herunder handicapsymbol og ladesymbol ved pladser med ladestander
• Gangarealer og fodgængerfelter internt på pladsen
• Brandveje og friholdte arealer, som ikke må parkeres i
• Afmærkning ved porte og ramper, hvor der skal holdes fri

Ladestandere er værd at tage stilling til på forhånd, også hvis de først kommer senere. Bliver en plads stribet op i dag og skal have ladepladser om et år, skal en del af afmærkningen laves om, og så var arbejdet på det felt spildt.

Hvad får striber til at holde kortere?

• Materialet blev valgt uden hensyn til underlaget
• Fladen var ikke ren, eller den var fugtig, da der blev stribet
• Der blev stribet oven på en gammel afmærkning, som allerede var ved at slippe
• Pladsen ryddes for sne med skraber direkte mod belægningen om vinteren
• Der køres med tunge køretøjer eller drejes på stedet, hvor dækkene sliber i samme punkt
• Asfalten er nedbrudt, og striben slipper sammen med det øverste lag

Det sidste er værd at få afklaret først. Er belægningen på vej fra hinanden, holder en ny afmærkning kun til belægningen gør, og så er pengene brugt på det forkerte.

Skal vi se på jeres parkeringsplads?

Vi laver afstribning og afmærkning inde og ude på asfalt, beton og industrigulve, og vi arbejder fra vores afdelinger i Esbjerg, Odense og Aarhus. Vi kommer ud og ser på pladsen, før vi giver et bud, og vi siger til, hvis belægningen bør ordnes, før der stribes. Få et uforpligtende tilbud.